Med lanceringen af Matt og Semi Matt toplakker er SELEMIX® Direct Pro-platformen komplet med alle glansgrader tilgængelige

SELEMIX® har fuldendt lanceringen af 7-15X Direct Pro-serien ved at tilføje Matt og Semi Matt toplakker som supplement til de tidligere lancerede High Gloss, Semi Gloss og Satin DIRECT PRO toplakker.

Samlet set er Direct Pro en ny milepæl i Selemix’ markedsførende position indenfor innovative løsninger til direkte påføring på metal. Direct Pro supplerer 7-53X-serien, der har været en succes i mere end et årti og forbliver i sortimentet.

Ingen Primer og hurtigere tørretid

Direct Pro kan påføres direkte på en lang række forskellige underlag uden behov for en primer, hvilket giver øget produktivitet, da man sparer en hel arbejdsgang. Desuden har den nye Direct Pro en langt højere korrosionsbestandighed end andre kendte direct-to-metal produkter i markedet. Dertil kommer, at serien har et højere tørstofindhold, hvilket gør det muligt at påføre mindre lak og alligevel få den samme lagtykkelse på emnet.

7-15X har et lavt VOC-indhold, hvilket hjælper alle Selemix-kunder med at nå deres mål for bæredygtig produktion. 7-159, 7-157/-158 og 7-155/-156 er også blevet testet i henhold til ISO 12944-6: 2018-standarden og er certificeret med op til C5M, afhængigt af filmtykkelse.

Kunderne går en positiv fremtid i møde med Direct Pro

"Vi er glade for at høre fra nye og eksisterende kunder, at Direct Pro opfylder branchens forventninger om kortere procestider uden at gå på kompromis med slutresultatet. Efter Direct Pro High Gloss er vi overbeviste om, at vores brugere inden for lettere industrilakeringsopgaver meget hurtigt vil begynde at bruge toplakkerne med et ekstra glansniveau," siger Kolja Eikelmann, Segment Director CT/ LIC hos PPG Refinish EMEA.

Læs mere om de øvrige Selemix glansgrader i Direct Pro serien her.