Vandfortyndbare lakker – et reelt alternativ til solventbaserede lakker til industrielt brug?

Vandfortyndbare laksystemer til lettere industrilakeringsopgaver har været tilgængelige i mange år, men har kun vundet indpas i begrænset omfang. Det er nu ved at ændre sig.

Tidligere var indførelsen af strengere bestemmelser om flygtige organiske komponenter (VOC) den vigtigste drivkraft for at skifte fra solventbaserede produkter. Men i de senere år er der sket en forbedring af de vandfortyndbare laksystemer og deres påføringsudstyr og -teknologi. Internationale forbrugertendenser, der favoriserer produkter, som både bidrager til at løse problemer med luft- og vandforurening og minimerer klimaforandringerne, medvirker nu til at fremskynde omstillingen.

Lad os se nærmere på nogle af de industrier og anvendelsesområder, der allerede nu nyder godt af skiftet til en vandfortyndbar teknologi, og rette nogle misforståelser omkring disse produkters effektivitet.


En vandfortyndbar direct-to-metal (DTM) − lige så effektiv som solventbaserede produkter? Umuligt.

 

Forkert! Det er ikke alene muligt, men allerede virkelighed.

DTM-lakker (Direct-to-metal) leverer samme ydelse som et traditionelt primer-topcoat-system, men i ét lag. Derfor kan påføringstider og materialeomkostninger reduceres, hvilket medfører større omkostningsbesparelser og højere proceseffektivitet.

De fleste DTM-laksystemer er stadig solventbaserede, men takket være teknologiske fremskidt, kan vandfortyndbare produkter som Selemix Waterborne Single Stage nu konkurrere direkte med solventbaserede produkter - og erobrer både kunder og markedsandele fra dem. 

Kunder, der vælger Selemix, får nu det lavere VOC-indhold og alle sundheds- og sikkerhedsfordelene ved et vandbaseret laksystem, men behøver ikke længere at gå på kompromis med den lette påføring, kvaliteten af slutresultatet, omkostningerne eller proceseffektiviteten, som de forventer af et DTM-system.

Virksomheder med større coatinganlæg, såsom producenter af containere, maskiner, metalapplikationer, skilte eller skodder, høster f.eks. allerede fordelene, men vandfortyndbare DTM-produkter er velegnede til de fleste lette til mellemstore industrilakeringer

Vandfortyndbare DTM-produkter? Det er ren win-win.